|
|  |
Lidt om Mohairgeden:
Mohairgeden er et lille livligt og nysgerrigt dyr.
Den er tillidsfuld men samtidig også egenrådig.
Det er en fornøjelse at betragte disse smukke og ædle dyr.
Beskrivelse af Mohairgeder
Mohairgeden stammer oprindeligt fra Centralasien. Senere finder man Mohairgeden i Lilleasien hvor tyrkerne fik øjnene op for mohairens enestående egenskaber. I Tyrkiet, nærmere betegnet i højlandet omkring Ankara (tidligere kaldt Angora), holdt man geden som tamdyr. I begyndelsen var de smukke og glansfulde mohairprodukter forbeholdt de rige sultaner. Sidenhen blev det et eftertragtet produkt i Europa.
Da man i 18 hundredetallet begyndte at eksportere Mohairgederne opstod navnet Angoraged p.g.a. deres herkomst. I de fleste lande kaldes de idag for Angorageder, men dyrets rigtige betegnelse er Mohairged. Det skal nævnes at angorauld intet har med disse geder at gøre, da angorauld kommer
fra angorakaniner.
De første mohairgeder kom til Danmark i 1987 fra New Zealand.
P.g.a. mohairens isolerende egenskaber kan geden tåle såvel høje som meget lave temperaturer. Fra naturens side har en mohairged ingen behov for fedt. Håret har en glat overflade med krøller og bølger hvorved vand og snavs præller af. Den glatte overflade på mohairgedernes hår adskiller sig fra fårets hår hvor overfladen er ru og derfor behøver fedt for at sky vand.
Det forædlede mohairprodukt er vand- og smudsafvisende p.g.a. det glatte hår samt elastisk og slidstærkt p.g.a. krøllerne og bølgerne.
Der findes idag tre linier af Mohairgeder.
Austral/Asiatisk mohairged
Texas mohairged
Sydafrikansk mohairged
Den Austral/Asiatiske mohairged en den type der mest ligner den oprindelige mohairged. Den har ingen eller kun lidt fedt i mohairen. Den Austral/Asiatiske mohairged producere typisk, kun halvt
så meget mohair som de to andre typer. Geden af denne linie er mest frugtbar og giver i gennemsnit 1½ kid pr. år. Hos os ses kun få af denne type da de produktionsmæssigt ikke er rentable.
De rene og helt hvide er Austral/Asiatiske mohairgeder.
Texas mohairgeden har den højste produktion af mohair. Den har meget fedt i pelsen hvilket er et avlsfænomen og har ingen praktisk betydning for mohairen. De mest grå og snavsede af dyrene er Texas geder da fedt binder urenheder og støv. Når mohairen er klippet og forarbejdet har den nøjagtig samme egenskaber som mohair fra den Austral/Asiatiske mohairged.
P.g.a. den store mohairmængde er det den type vi har flest af.
Hos den Sydafrikanske mohairged holder mohairen sig finest i længst tid. Optisk er det den, der tager sig bedst ud og er dermed også den type der offtest henter de fleste point hjem på skuer og udstillinger. Den har en høj mohairproduktion, men er den mindst frugtbare af de tre typer.
For at undgå indavl og samtidig udnytte de forskellige fordele optimalt indgår alle tre typer her på gården i avlen.
Gederne klippes 2 gange årligt (forår og efterår).
Mængden svinger fra 1 til 6 kilo pr. klip afhængig af alder, køn og linie. Mængden stiger med alderen for at toppe på et tidspunkt ved 3 til 5 års alderen hvorefter udbyttet falder.
Den fineste mohair fås fra kiddene ca.
18-24µ (1 µ = 1/1000mm)
Med alderen bliver hårene grovere.
Bukkene går adskildt fra geder, kid og kastrater.
Geder og bukke kommer i brunst om efteråret og kun de bedste dyr bruges i avlen.
Inden løbning fjernes kiddene fra moderdyrene. Kiddene er som regel afvænnet på naturligvis på det tidspunkt.
Gederne bedækkes i Oktober - November og læmmer efter ca. 5 mdr. De nyfødte kid vejer 2 til 4 kilo og er her det yndigste tegn på forår.
Mohairens egenskaber:
Silkeblød
Varm
Glansfuld
Slidstærk
Varmeregulerende
Smudsafvisende
Vandafvisende
Let
Antistatisk
|
|
